Temadag om projektet ”Accurate Manufacture” – løsninger og opnåede resultater

Plastdele er ikke stabile og dimensionerne vil over tid variere alt efter temperatur og fugtighed. Dette kan vise sig at være en særdeles vanskelig opgave, jo højere nøjagtighed der efterspørges. ACM temadag vil bl.a. gøre dig klogere på, hvordan man kan analysere målinger på plastemner.

Temadagen 15. juni 2017 på DTU er en opfølgning på første temadag i juni 2016 om projektet ”Accurate Manufacture” og vil beskrive løsninger og opnåede resultater i projektet.

Under projektet er udarbejdet en hel ny målemetode, der baner vej for en produktion, hvor metrologi på mikrometer- og submikrometer-niveau vil være integreret i produktionen.

Metoden vil bl.a. løse processtyringsproblemer i forbindelse med fremstilling af emner i materialer med relativt lav dimensionsstabilitet og store længdeudvidelseskoefficienter, som fx sprøjtestøbte plastdele. Ved temadagen beskrives løsninger og opnåede resultater.

Continue reading

Artikel fra Ingeniøren: “Lego og DTU vil kvalitetssikre Lego-klodser helt ude ved linjen”

Forskningsprojektet  Accurate Manufacture (ACM) skal gøre det muligt at kvalitetssikre procesparametrene i støbeprocesser markant hurtigere end i dag via dynamisk længdeopmåling og statis­tiske modeller.

Kombinationen af dynamiske målinger og statistisk proceskontrol kan blive den cocktail, der gør det muligt at hive kvalitetssikringen af nystøbte plast- og metalemner ud af metrologilaboratoriet og meget tættere på produktionslinjen.

Det arbejder forskere og branche­specialister i hvert fald hen imod i et 24 mio. kr. dyrt forskningsprojekt, der har deltagelse af DTU Mekanik, målevirksomheden Metrologic og legetøjsproducenten Lego

Læs hele artiklen i Ingeniøren

Stor interesse for temadag om nøjagtige målinger

Mere end 50 repræsentanter fra en række industrivirksomheder, samt en del DTU-folk lagde vejen forbi DTU i Lyngby, da Metrologic og DTU Mekanik torsdag afholdt temadag om projektet Accurate Manufacture.

Dagen bød på mange forskellige foredragsholdere, som med forskellige faglige vinkler formidlede deres viden om, hvordan ny teknologi og det aktuelle projekt kan sikre bedre produkter i fremtiden.

Continue reading

Temadag om den nye revolutionerende målemetode til præcisionsmålinger – direkte ved produktionslinjen!

Torsdag 16. juni 2016 afholder DTU og Metrologic en temadag om projektet “Accurate Manufacture” – et projekt støttet af Højteknologifonden med deltagelse af Metrologic, DTU Mekanik og LEGO. Kom til temadag og hør om ”Accurate Manufacture – nøjagtige målinger i produktionsmiljø ved brug af dynamisk længde-metrologi (DLM)”

Temadagen henvender sig til produktionsingeniører og måleteknikere i fremstillingsindustrien.

Temadagen er en aktivitet under Højteknologifondens projekt ”Accurate Manufacture” som gennemføres i et samarbejde mellem Metrologic, DTU Mekanik og LEGO.

Continue reading